Hovedpine

Hovedpine kan skyldes mange årsager, herunder samsynsproblemer eller en evt. synsfejl. Synet styrer 80 % af vores sanseindtryk og er en meget hyppigere årsag til hovedpine, end mange måske er klar over. 

Det er meget almindeligt, at der kun er fokus på om der ses skarpt, eller er brug for briller. Der er mange andre faktorer i synet, der kan være årsag til hovedpine.

I vores daglige arbejde med såvel unge og ældre klienter, oplever vi at klienterne er blevet undersøgt på kryds og tværs og årsagen til hovedpinen er stadig ikke blevet fundet. Ofte er der tjekket for brillebehov, styrkeændring og sygdomsmæssige årsager, men funktionen og udholdenheden af samsynet er overset. 

Hovedpine er en af kroppens alarmsignaler der signalerer, at der er gang i en “opgave” der ikke helt er ressourcer til. Mange har oplevet, at der i pressede perioder, fx eksamen, lange arbejdsdage og meget skærmbrug, kan opstå problemer med hovedpine / migræne.

Mange glemmer at lytte til disse signaler og hovedpinen er pludselig en del at hverdagen, og nu ikke kun i pressede perioder.

Synsrelateret hovedpine hænger ofte sammen med et eller flere af nedenstående symptomer: 

  • Nedsat udholdenhed 
  • Koncentrationsbesvær
  • Træthed
  • Kløe, svie i øjnene
  • Ømhed i øjnene
  • Meget skærmarbejde 
  • Dobbeltsyn
  • Sløret syn
  • Kort læseafstand
  • Tørre øjne

Disse symptomer kan skyldes nedsat muskelfunktion i og omkring øjet, som kan afhjælpes med synstræning. 

 

Synstræning er vores spidskompetence, læs her hvordan du kommer i gang.   Læs mere  

Hvis du vil vide mere, så kontakt os her

Klinik DineØjne.dk
Cookie- og privatlivspolitik