Skelen / dovent øje

Skelen (tropi)

Skelen er en forstyrrelse i øjnenes indbyrdes stilling, som medfører, at øjenakserne ikke rettes mod det samme punkt. Skelen ødelægger samsynet. Hvis der opstår skelen i en tidlig alder, vil hjernen afhjælpe dobbeltsynet ved at gøre det ene øje amblyop – på godt dansk: Dovent.

Skelen kan være konstant synlig, men findes også i en så mild grad, at den næsten ikke kan ses, med mindre den skelende bliver meget træt.

Både amplyopi – dovent øje – og skelen kan afhjælpes gennem synstræning! Dette uanset om ønsket er at træne hele vejen til stabilt samsyn, eller blot ønsker at optimere udholdenheden og synshastigheden på det aktive øje.

Vi træner også personer, der er opereret for skelnen én eller flere gange, men hvor problemerne er vendt tilbage.

Før det besluttes at blive opereret, er det vigtigt at gøre sig klart, at operationen ikke automatisk medfører fuldt  samsyn, men alene skal ses som et kosmetisk indgreb.

Det er dertil vigtigt at vide, at en operation giver arvæv på de ydre øjenmuskler. Bl.a. derfor kan genoptræning efter en operation blive mere kompliceret at gennemføre.

Dovent øje (amblyopi)

Et dovent øje, også kaldet amblyopi, er det udtryk som bruges, når der er en synsnedsættelse på det ene øje, som ikke kan forbedres med briller eller kontaktlinser. Forskellen mellem øjnenes synsevne skal være over 20 %, før der er tale om et dovent øje.

Problemet skyldes typisk, at det dårlige øje engang har været lang- eller nærsynet, og at hjernen derfor vælger at bruge det gode øje. Det dårlige øje bliver derfor hurtigt til et dovent øje.

Skelen medfører dobbeltsyn. Er denne opstået tidligt i livet, vil hjernen dæmpe synsevnen på det ene øje, og således afhjælpe dobbeltsynet. Det øje, som hjernen dæmper synet på, bliver typisk til dovent øje.

Amblyopi forhindrer øjnene i at have et stabilt samsyn eftersom hjernen ikke modtager to lige skarpe billeder, hvilket let kan give problemer med afstandsbedømmelsen.

Førhen var opfattelsen, at et amblyopt øje ikke kunne gentrænes efter 6 års alderen. I dag ved vi, at et det kan ske  helt op i voksenalderen. Det vil sige, at selv om nervecellerne i det dovne øje ikke har været brugt længe, kan det aktiveres igen ved hjælp af målrettet synstræning.

– Før og efter billeder af skele træning –

– Før og efter billeder af skele træning –

– Før og efter billeder af skele træning –

Hvis du vil vide mere, så kontakt os her

Klinik DineØjne.dk
Cookie- og privatlivspolitik